top of page

Mød Sundhedsplejersken

Mit navn er Line Ransborg. Jeg bor sammen med min familie på et lille landsted med hund, grise, kalkuner og høns. Her nyder vi hverdagen tæt på naturen, med gummistøvler og højt til loftet.

Jeg er uddannet sygeplejerske og har erfaring fra børneafdelingen på sygehuset samt fra hjemmesygeplejen. Herefter har jeg læst videre og specialiseret mig som sundhedsplejerske. Drømmen har altid været at blive sundhedsplejerske – at få lov til at følge børn og deres familier gennem både de glædelige og de mere udfordrende perioder i livet.

Det er netop ønsket om at kunne give familier tid, nærvær og kontinuitet, der har ført til Sundhedsplejersken.

Når jeg besøger jer, vil jeg møde jer med nærvær og høj faglighed.
Min vejledning bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og den nyeste evidensbaserede viden, men tager altid udgangspunkt i jer som familie. Jeg tror på, at der sjældent findes én rigtig løsning. Sammen finder vi den vej, der passer bedst til jer og jeres barn.

 

Mit mål er, at I føler jer trygge, set og godt støttet, så I kan møde forældreskabet med ro og tillid til jeres egne evner.

Zf89SwPEc1SkLjpFQ8u8r_fes2Txat.jpg

Lad os tage en snak

Har I spørgsmål, eller er I nysgerrige på, hvordan Sundhedsplejersken kan hjælpe jer og jeres familie?

I er altid velkomne til at tage kontakt, så finder vi sammen ud af, hvad der passer bedst til jer.

bottom of page